Officiel indvielse af vort Udendørs Værested.


Så oprandt endelig dagen hvor værestedet officielt kunne indvies.

Lørdag den 31. august blev vort udendørs værested ved Søndermarken i Søften indviet af byrådsmedlem Charlotte Green. Vi var begunstiget med godt vejr og rigtig mange, både børn og voksne, var mødt frem for at tage del i indvielsen. Du kan se billeder fra indvielsen under fanen billeder, eller ved at klikke her.

Det har været længe undervejs – specielt pga. udfordringerne med at finde medfinansieringen til projektet – men nu har foreningens medlemmer sammen med Søftens øvrige indbyggere et dejligt område, hvor unge som gamle kan mødes.

Det er efterhånden længe siden at de første idéer og tanker om etablering af et "værested for alle" opstod. Financieringen var et problem for vor grundejerforening at løfte på egen hånd, men med tålmodighed og benarbejde lykkedes det for vort "udvalg" at finde støttemidler til projektet udenfor foreningen.

Vi vil her sige tak til:

"Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, EU og den lokale aktionsgruppe i Favrskov Kommune" (http://lag-favrskov.dk/)

"Det lokale landsbyråd i Søften" (http://soeften.infoland.dk/soften-landsbyrad/)

"Søften Grundejerforening"

"Nordeafonden" (https://www.nordeafonden.dk/)

"Landsbyrådet i Favrskov Kommune" (http://favrskovlandsbyraad.infoland.dk/)

"Friluftsrådet" (http://www.friluftsraadet.dk/)

Uden støtte udefra havde det ikke været muligt for os at gennemføre projektet.