Selv om vi bor i den dejlige lille by Søften, må vi desværre konstatere, at vi, ligesom de fleste andre steder, også her er plaget af indbrud og tyverier.

Der er mennesker som tilsyneladende har svære problemer med at kende forskel på "dit og mit".

Derfor vil vi fra bestyrelsen opfordre jer til at benytte de gratis ydelser som "nabohjælp.dk" kan tilbyde os.

 

"nabohjælp.dk" er en gratis online service, som leveres af Det Kiminalpræventive Råd og Trygfonden. En service som kan hjælpe dig og dine naboer med at forebygge indbrud. Man kan oprette sit eget private netværk med naboerne og forlade sit hjem med visheden om, at der er nogen som holder øje med boligen.

Det Kriminalpræventive Råd anbefaler at vi alle holder øje med nabolaget - med "nabohjælp.dk" kan vi sætte nabohjælpen i system.